Om Lyngkilde A/S

Vi arbejder som uafhængig rådgiver med alle traditionelle ingeniørfag inden for områderne byggeri, anlæg og sundhedsbyggeri. 

Med over 50 passionerede medarbejdere er Lyngkilde en mellemstor rådgiver, hvor den personlige og imødekommende rådgivning er en naturlig del af vores arbejde.

Vi løser opgaver på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn, og med vores afdelinger i Næstved og Køge kan vi dels tilbyde lokalkendskab og være til stede med kort varsel, når det er nødvendigt.

Vores kompetencer  
Hos Lyngkilde varetager vi gerne rollen som totalrådgiver indenfor både arkitekt- og ingeniørdiscipliner, og vi varetager også gerne rollen som højt specialiseret faglig rådgiver i de enkelte fag. Som bygherrerådgiver eller totalrådgiver hjælper vi bygherre med at planlægge og gennemføre byggeri eller anlægsopgaver fra den indledende planlægningsfase til afslutningen af projektet.

Med vores omfattende erfaring og ekspertise inden for projektledelse, byggeri og anlæg sikrer vi, at bygherre får den rigtige rådgivning og støtte til at opfylde projektets mål og krav samtidig med, at der tages hensyn til lovgivning, økonomi, kvalitet og miljø.